torsdag den 13. december 2012


Min fantasy stil om dina :D
 
Jeg endte ude i stalden hos Blis igen. Der var noget fantastisk trøstende ved sådan et stort, varmt dyr, der var ligeglad med, at man havde skammerøjne. Jeg lagde kinden mod den bløde, efterårs-lodne hals og stod der og græd en lille smule, mens det mørknede udenfor.

Jeg nussede Blis lige så stille op og ned af halsen og begyndte at fortælle om min dag, der ikke havde været spor rar.

”Åh Blis, det har været en møgdag lige fra morgen stunden, men det gider jeg ikke engang fortælle om. Nå, men det jeg rigtig vil fortælle om, er Cilla den lede lusede lus!

Altså, jeg gik over til Sasia på kroen og spurgte om hun var hjemme, men det var hun ikke, hun var ovre hos Cilla. Normalt ville jeg nok bare være gået hjem til dig, mor, Davin og Melli, men i dag har det bare været en møgdag, så jeg havde ikke lyst til give op.  Derfor løb jeg over til Cillas gård. Da jeg kom derover, viste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre af mig selv.”

 Blis vrinskede, som om han forstod, hvad jeg mente.

 ”Ovre hos Cilla var Cillas mor Ettie der.” Hun spurgte, ”ville du noget?”, ”ja, jeg leder efter Sasia.”

”Pigerne er vist alle ovre i laden.”

 ”Derfor gik jeg over gårdspladsen til laden. Da jeg gik derind, sad Cilla på ladet af en vogn iført et lyserødt lagen og en blomster krone af gule georginer.

 De andre piger sad i en halvcirkel, mens Sasia, iført møllerens gamle filthat, stod på et ben og prøvede at huske alle tolv vers af ”Min hjertenskær en vandringsmand.”

De legede Fri til prinsessen, og selvfølgelig var det Cilla, der var prinsessen.

Lige da hun fik øje på mig, kunne man se, at hun faldt ud af rollen som prinsesse.

”Hvad laver du her?”, sagde hun surt. ”Jeg kommer selvfølgelig for at fri til prinsessen hvad ellers?”

”Nå, men det er surt, for du ikke inviteret.” ”Hun studerede sine fingernegle, som om hun ikke ville se på mig. Hun var sikkert bange for at kigge mig i øjnene, men så sagde hun lige pludselig, ”Sasia, er det dig, der har inviteret den skammer tøs?”

”Jeg kunne ikke helt høre, hvad Sasia sagde, men jeg tror hun mumlede et lille ”nej.” ”Jeg var simpelthen så sur på Cilla, at jeg ikke kunne holde det inde, som jeg ville sige. Så pludselig røg det bare ud af mig: ”Det kan godt være, at du tror, at du er prinsesse Cilla, men du opfører dig som en lus!.” Man kunne se, at hun blev rigtig gal, og hun skulle lige til at kigge på mig, men drejede alligevel hovedet væk og sagde:

”Jeg skal give dig lus, din…….” ”Men så var det som om, hun stoppede sig selv.

”Nej, undskyld det er måske uretfærdigt Dina, så du må gerne være med.”

”Jeg blev helt forbløffet og svarede selvfølgelig: ”mener du det?”

”Og underligt nok svarede Cilla: ”Ja!” ”Det var mig, der skulle starte med at fri til prinsessen.

 Jeg lånte den hat, som Sasia havde haft på, og så begyndte jeg. ”Oh skønne Prinsesse Liljehvid, skænk eders frier den hånd så blid. ”Og så fortsatte Cilla. ”Ej skænker jeg nogen hånd eller tro, før han har gjort mig tjenester to.” ”Her er mit sværd, og her er min bue, hvormed kan jeg tjene denne skønne frue?” ”Og så sluttede Cilla med: ”Her hjælper ej bue, her hjælper ej sværd, på helt anden vis skal du vise dit sværd, min frier den første tjeneste er…” ”Hun smilede lusket og, trak tiden ud, men man kunne se, at hun udmærket viste, hvad jeg skulle gøre. ” Syng alle tolv vers af vandringsmanden, mens du står på et ben med bind for øjnene! Og Tea lån hende dit tørklæde.” ” Jeg fik bundet Teas tørklæde om øjnene, og så gik jeg ellers i gang. ”Min hjertenskær var en vandringsmand med grønne fjer i hatten, for han holdt af pi´r den hele dag og endnu mere om natten, og endnu mere om natten… Jeg kunne høre de andre grine, men hvis det var en af de andre, der stod her frem for mig, ville jeg nok også grine.

Efter tiende vers var mine ben lige ved at give op, men jeg ville bare ikke give op, og der var kun 2 vers tilbage. Jeg tog en dyb indånding og skulle lige til at synge, men noget vådt og klamt ramte mig lige i hovedet, noget af det røg også ind i munden, og jeg kunne straks smage, hvad det var: VALLE!!”

”Først forstod jeg ikke, hvad der var sket, men da jeg rev Teas tørklæde af ansigtet, så jeg straks Cillas lumske grin.” ”Skrub af hekseunge … og kom, når du er blevet lidt mere moden!” Hun grinede så meget, at hun slet ikke tænkte på at stikke af.

Jeg var så rasende, at jeg fór i flæsket på hende og skreg: ”Kig mig ind i øjnene!!”

”Hun var ikke meget for det, hun græd og prøvede at lukke øjnene, men jeg skreg bare endnu højere: ”Se på mig!! Hun kiggede modvilligt på mig, og så sagde jeg:

”Du er selvoptaget og forkælet! Jeg kan ikke komme i tanke om noget, du har gjort for andre, og jeg kender alle dine små lurvede numre! Jeg ved, hvordan du fik den ring der og jeg ved hvordan du fik Sasia til at give dig hendes syskrin! Du er ussel Cilla, så ussel! Og I andre, er ikke meget bedre! Jeg drejede om på hælen og skulle lige til at gå, men så kom Cillas far og stak mig en ordentlig lussing, og så styrtede jeg ellers hjem.

 

Kathrine.

 

 

 

 

 

 

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar